Press (Danish)

Niels HP PHOTO by Stephen Freiheit_9326

Niels HP “Bumpy Road”

Niels H.P. er en eklektisk sanger, han henter inspiration i alle verdensdele, så det er ikke let at definere hvilken stilart, der den bærende på BUMPY ROAD – men der kan ikke herske tvivl om, at musikken er funderet i funk, soul og jazz med et udpræget melodisk tilsnit.

”Jeg har spillet trommer, så længe jeg kan huske, og det er her mit fokus ligger, når jeg komponerer, synger, og når jeg skriver sange,” fortæller Niels H.P. i anledning af udgivelsen. “Jeg spillede de skitser, jeg havde arbejdet med til numrene “Move On” og “Just let Go” for min gode ven og musikalske samarbejdspartner Asger J. Steenholdt, for at høre hvad han syntes. Asger insisterede straks på, at jeg skulle spille trommerne selv, for som han sagde, “det er HELE dig, der er instrumentet”. I begyndelsen var jeg ikke meget for det, men vi satte et trommesæt op i hans stue og indspillede trommerne, der blev skramlede og fuld af karakter på den måde, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg har det sådan, at trommerne er alle instrumenters mor – ja indtil det modsatte er bevist, er alle instrumenter trommer – så det er endt med, at jeg har spillet det meste selv men med god hjælp fra bl.a. bassisterne Fredrik Damsgaard og Mogens Palsbøll, guitaristen Martin Finding, Asger Steenholdt på bas, guitar og lapsteel og blandt andre medvirker også Veronica Mortensen på kor”.

Musikken er skrevet af Niels HP, mens de fleste tekster er skrevet i samarbejde med Asger Steenholdt. De kredser om det liv, man lever efter, at de fleste Hollywood film ender. Når den første, hede forelskelse er dampet af, og den lange, dybe kærlighed skal lære at gro. Hvordan rådgiver man sin teenagedatter? Hvordan bevarer man sin maskulinitet og evnen til at sige “nej” uden at blive et dumt svin – eller at lade sig tromle? Modne tekster om hvordan vi bevæger vi os på livets bumlede vej. Temaer med rødder i soulmusikkens tradition, hvor man altid gerne har forholdt sig til sociale forhold og selvfølgelig til relationerne mellem kønnene. Nutidsrelevante ord til de dansable rytmer. Selv siger Niels H.P.: ”Musikken lyder måske som noget lavet af en soul sanger, der engang har mødt en mand fra Cuba.”

 

Niels HP bliver ofte nævnt som en af de bedste soulsangere, vi har herhjemme. Med en fortid i det legendariske funkband Ridin’ Thumb med succesudgivelsen DIFFERENT MOVES / DIFFERENT GROOVES, har han været med til at sætte en høj standard inden for genren. I 2004 udgav han sit første album i eget navn PROMISES OF RAIN, der fik en varm velkomst og høstede mange anmelderroser. Med dyb inspiration hentet hos bl.a Stevie Wonder og Donny Hathaway, har Niels HP med sin rytmiske, legende vokal vundet mange hjerter ved hans koncerter i både ind- og udland, og er ikke mindst kendt for sin medvirken i diverse musikteater opsætninger som Hair, Matador, Den eneste ene m.fl.

 

Niels HP: Lead & background vocals, drums, wurlitzer, piano, clavinet, moogbass, congas, percussion, bongos
Martin Finding: Guitar, Asger J. Steenholdt: Bass/guitaron, Mogens Palsbøl: Bass,
Fredrik Damsgaard: Bass, Jacob Christoffersen: Wurlitzer,
Daniel Fridell: Drums, bass, Moog-bass, Rhodes guitar & guiro
Veronica Mortensen: Background vocals, Joakim Pedersen: Keys